Aktiviteter

Sammen om Beredskab

Tid
13:00 - 14:30
Sted
Avedøre Bibliotek og Kulturhus
Hovedstien 14,
2650 Hvidovre
Tirsdag den 20. oktober står hele dagen i beredskabets tegn på Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Hvad gør vi, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund?

Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn 

Kl. 13.00-14.30 
(Indgang gennem biblioteket, Hovedstien 14) 

Når større dele af samfundet rammes af en omfattende krise, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af de kritiske samfundsfunktioner, så eksempelvis vejnet, strømforsyning, sygehuse og plejehjem kan fungere. 

Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i hjemmet. Og hvad med naboerne? Hvordan står dit lokalområde, hvis forsyningerne svigter? 

Besøg fra Beredskabsforbundet

Biblioteket får besøg af en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet, som fortæller, hvordan du kan blive kriseparat og klare dig selv i op til tre døgn. 

Kurset 'Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn' tager udgangspunkt i myndighedernes anbefalinger og giver dig viden, praktiske råd og konkrete tips til at forberede dig på en krise med særligt fokus på forsyningssvigt. 

Hvad sker der eksempelvis, hvis strøm, internet, varme og vand forsvinder i flere dage? 

Der serveres kaffe, te og kage under foredraget. 

Tilmelding er ikke nødvendig.